Kirkens aktiviteter
Pris for kaffe & kage ved sogneaftener: 25 kr.
Pris for deltagelse i spisning ved aftenandagter (inkl. 1 vand/øl/glas vin): 50 kr.
Kunst i kirken / Nye malerier i Foyeren
Kamilla Pedersen udstiller en mindre del af sine malerier i foyeren i sognegården til Vor Frelsers Kirke.
Kamilla Pedersen er datter af menighedsrådsmedlem Kurt Pedersen. Det er første gang hun udstiller.
Kamilla har malet siden sin tidlige barndom. Når hun maler, hører hun afslapningsmusik til sit arbejde og det føler hun fremmer inspirationen.
Farvemæssigt holder hun meget af sort, blå og lilla, men bruger alle farver. Motiverne er meget blandede. De kan udspringe af hendes egen meget livlige fantasi og ellers kan det være blomster, bygninger, natur og dyr.
Det at male er en hobby, men hvis der skulle være en interesse for køb af nogle af de udstillede malerier, er hun villig til at sælge.
Der er Fernisering søndag den 09. marts 2025 klokken 11.00 efter gudstjenesten. Udstillingen kan ses frem til 23. maj 2025.
ÅBEN KIRKE
Vi har ”Åben Kirke” hver onsdag fra kl. 10.00 til 12.00. Alle er velkomne på det tidspunkt og der er kaffe på kanden og avisen er lagt frem. Det er ganske hyggeligt. Der er ikke Åben Kirke i ferieperioderne (se kalenderen). Det betyder dog ikke, at eventuelle gæster ikke kan komme og besøge kirken. Den er, som altid, åben i arbejdstiden.
Strikkecafe'en hygger sig med morgenkaffe ved et af møderne. Denne Torsdag var der varme hveder.
Kontaktperson:
Gitte Martinsen
27 28 14 22
STRIKKECAFÉ
En lille flok frivillige mødes hver torsdag kl. 10.00-12.00 i vores Strikkecafé i sognehuset, for at strikke dåbsklude til brug ved dåb i kirken og børnesokker til OUHs børneafdeling. Vi er meget glade for denne frivillige indsats, som foreløbig har resulteret i et lager på mere end 100 dåbsklude! Nye deltagere er velkomne og man behøver ikke tilmelde sig. Menighedsrådet giver kaffe, te og brød ved møderne. Det vil blive oplyst på kirkens hjemmeside og Facebook, hvornår der holdes feriepause og begyndes igen.
Kommende tjenester og aktiviteter