Efter de fleste koncerter serveres chips og
drikkevarer, samt mulighed for en snak
i de tilstødende
menighedslokaler. Gratis adgang til alle koncerter.
|
Onsdag den
29. marts, kl. 19.30:
Koncert med trompetisten Mads Lunde og
organist Torben Krebs.

Koncerten er formet som en totrinsraket,
hvor der spilles udadvendt, energisk
musik fra den nyere del af det klassiske
repertoire, mens anden del af koncerten
er mere legende improviserede forløb
over kendte melodier.
|
Onsdag den
26. april, kl. 19.30:
Koncert med kammerkoret Cantiamo.

Cantiamo er et kammerkor bestående af ni
erfarne sangere fra den fynske kor og
kirkemusikscene. Klangidealet er slankt
og gennemsigtigt, og egner sig derfor
glimrende til korets primære repertoire,
nemlig musik fra renæssancen og den
tidlige barok, samt nyere kormusik fra
det 20. og 21. århundrede. Cantiamo
ledes af Anette Haahr Jørgensen.
|
Tirsdag den
23. maj, kl. 19.30:
Koncert med Nenia Brass Band.

Glæd jer alle til en gammel kending.
Nenia Brass Band, hjemmehørende i
Kerteminde gæster endnu en gang Vor
Frelsers kirke med en formidabel og
varieret forårskoncert. Koncerten byder
bl.a. på 2 uropførelser: En virtuos
hornkoncert skrevet af bandets
huskomponist Leif Munk Hansen skrevet
til en talentfuld hornstuderende på det
Fynske Musikkonservatorium samt en
stemningsfuld nocturne, inspireret af
Eric Satie, skrevet af kirkens organist
Lars Kristian Hansen. Men bandet tager
også livtag med kendte værker fra
operaens og filmens verden: Således
bliver der lejlighed til at genhøre et
sammendrag af filmmusikken til Godfather
samt uddrag fra Bizets opera Carmen. I
lighed med andre koncerter er denne også
gratis med efterfølgende koncertcafé, og
der bliver mulighed for digitalt at yde et
bidrag til Menighedsplejen .
Onsdag den
7. juni, kl. 19.30:
Koncert med Joyful Voices.

Joyful Voices er et
medrivende talentfuldt gospelkor, der
vil være kendt af de fleste på Fyn, også
fra tidligere besøg i Vor Frelsers
kirke. Korets musikalske ledelse
varetages af Caroline Møller Mortensen,
som er musikalsk selvlært, tidligere
kirkesanger og været på turnéer med
bl.a. Jesper Lundgaard, Anette Heick,
Birthe Kjær med flere. Pianisten Theis
Juul Langelands, er en dreven rytmisk
pianist og spiller ca. 100 koncerter
årligt i det meste af Europa og Canada.
Musikken bæres af religiøse hymner og
inciterende rytmiske numre med
forskellige solister fra koret. Der er
fri entré til koncerten og efterfølgende
koncertcafe. |
Tilbage til forsiden
|